Multitronic gearkassen. 

 

Multitronic-gearkassen har været en del af VW-gruppens produktlinie siden 1999 og er i bund og grund en CVT-gearkasse (Continuous Variable Transmission). Det vil sige, at det ikke er en almindelig automatgearkasse, styret af et ventilhus, olietryk osv. som vi kender den, men den giver stadig fornemmelsen af automatgear.

 

En CVT-gearkasse går i visse kredse også under navnet ”Milliongear”, da V-remmen i gearkassen bliver trukket mellem to splittede remhjul, som kan trækkes fra hinanden eller rykkes tættere sammen, hvilket resulterer i utrolig mange muligheder for gear-udvekslinger. VW´s Multitronic-gearkasse har dog 2 meget væsentlige forskelle fra den konventionelle CVT gearkasse.

 

I stedet for den oprindelige konstruktion af den konventionelle CVT-gearkasse, som er bestående af en V-rem af stål til at overføre kræfterne og gearudvekslingerne, bruger Multitronic-gearkassen en stålkæde bestående af 1025 små plader linket sammen af 75 pinde, hvilket gør den næsten lige så fleksibel som den oprindelige V-rem. Denne kæde er dog meget stærkere, næsten 1/3 stærkere end V-remmen.

 

Den anden forskel er drejningsmoment sensoren, der gør det muligt at variere trykket på kæden, så den hele tiden leverer det korrekte træk til de forskellige udvekslinger. Hvor V-rem´s-konstruktionen lægger et konstant maximalt træk på remmen, hvilket bl.a. resulterer i dårligt brændstofforbrug og større slidtage på gearkassen, kan kædekonstruktionen med drejningsmoment-sensoren gøre både brændstofforbruget bedre, og slidtagen mindre.

 

CVT-gearkassen var/er hovedsagligt brugt i biler med små motorer pga. den begrænsede kraftoverførsel via V-remmen, men nu hvor VW har udviklet Multitronic-gearkassen, kan denne type gearkassekonstruktion bruges i biler med motorkraft som i Audi A6 3,0 V6 uden problemer.

 

En af de mere gennemførte fordele ved Mulitronic-konceptet er de 6 pre-programmerede udvekslinger, som giver oplevelsen af et 6gears manuelskift, hvis man føler trang til selv at skifte gear, meget i stil med VW-gruppens Tiptronic-gearkasse. Dog har Tiptronic-gearkassen kun fem gear i det manuelle skift, hvor denne har seks gear.

 

VW har også valgt som i de nyere DSG gearkasser, at bruge en multiplate kobling, som er beskrevet under vores forklaring om DSG. Men med dette valg, sparede VW en stor tung converter, hvilket gør gearkasse-konstruktionen en stor del lettere, og dermed også mere brændstof økonomisk.  

 

 

 

 

Klik på billederne

for at få en større

og en mere

detaljeret

udgave